Tilskuerne brændte romerlys af i stor stil, og dermed blev FC København-tilhængernes udebaneopførsel for fjerde gang i denne sæson en sag for DBU's disciplinærudvalg, og dermed skal straffen udmåles individuelt.
Af samme grund kan FCK også roligt regne med, at straffen overstiger den bøde på 25.000 kroner, klubberne sædvanligvis bliver tildelt ved tredje overtrædelse.
- Det ville være ulogisk andet, siger DBU's turneringsleder Peter Ebbesen.
- Når vi har meldt ud, at sanktionerne er advarsel første gang, bøde på 10.000 kroner anden gang og 25.000 tredje gang, så ville det være mærkeligt, hvis ikke straffen var hårdere, siger han.
Det er ikke mere end en uge siden, FC København blev idømt bødestraffe på henholdsvis 10.000 og 25.000 kroner for balladesag nummer to og tre. De sager stammer begge fra efterårssæsonen.
Men når disciplinærudvalget sætter sig ved bordet på søndag, har de meget vidde rammer for, hvordan en eventuel straf skal udformes herunder også fratagelse af point i Superligaen.
Tidligere er eksempelvis Herfølge gået glip af bronzemedaljer, fordi de til slut stod og manglede netop de point, DBU havde fratrukket dem. Den sag handlede imidlertid om ulovlige spillere og ikke tilskuerballade.
Hvis disciplinærudvalget vælger at skrue bissen på og trække point fra FCK, vil det være første gang, tilskuerballade har fået direkte sportslige konsekvenser for et hold.
- Det er aldrig sket, at klubber i dansk fodbold er blevet frataget point for tilskuersager. Når en klub har mistet point, har det handlet om konkurser eller benyttelse af spillere, der ikke har været spilleberettigede, siger Peter Ebbesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde