FCK kan se frem til europæisk kamp i ekstrem varme
Når FCK torsdag træder på grønsværen mod Lokomotiv Plovdiv, bliver det med temperaturer op mod 40 grader.
I den bulgarske by Plovdiv er der ualmindeligt varmt for tiden, og det kan sætte FC København på prøve, når københavnerne skal spille tredje kvalifikationsrunde i Conference League.
Vejrtjenesterne DMI og Yr melder om henholdsvis 37 og 38 graders varme ved kampstart, og det kan virke usædvanligt for selv garvede fodboldspillere.
- Man bliver blæst bagover, når man kommer udenfor her. Det er overraskende varmt, og jeg kan ikke huske, at jeg har spillet fodbold i noget, der har været så varmt, udtaler Rasmus Falk til FCK TV.
Også FCK-angriberen Mohamed Daramy har kommenteret på varmen.
- Det bliver selvfølgelig hårdt. Det er rigtig varmt hernede. Vi skal drikke en masse, og så må vi stå sammen som hold, som vi gjorde i sidste kamp.
Det bulgarske mandskab ligger på 13.-pladsen efter to spillerunder i den bulgarske Division A.
Kampen mod Lokomotiv Plovdiv bliver spillet torsdag klokken 18.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned