Da Benny Gall var målmandsreserve hos FC København, blev han lidt af en kultfigur, selvom han kun opnåede tre håndfulde kampe for førsteholdet fra 2002 til 2007.
Den i dag 40-årige Benny Gall spillede tre gange for FCK mod Brøndby, som også er modstanderen onsdag aften.
Her skal den nuværende træner for 2. divisionsklubben Elite 3000 fra Helsingør forsøge at skabe en sensation i tredje runde af pokalturneringen.
- For mig har kampene mod Brøndby altid været noget særligt. Jeg har spillet for fjenden, hvis man kan sige det sådan, siger Benny Gall.
Onsdagens kamp er dog en ganske anden, pointerer han.
- Det er ikke FCK mod Brøndby, det er Elite 3000 mod Brøndby, så der er ikke den samme spænding i det på den måde, som da jeg var hos FC København, siger Benny Gall.
Han udelukker ikke, at Elite 3000 kan skabe en overraskelse.
- Det her er en pokalkamp. I pokalkampe kan alt ske, og det kan det også her. Men det er en kamp, hvor vi kun kan overraske.
- Vi skal ud og give den max gas. Det er en fest for byen, og vi forventer mange tilskuere, siger Benny Gall.
Han har respekt for Brøndby, selvom holdet har skuffet i Superligaen.
- Nu har de det meget med at råbe op om, at de har Danmarks bedste midtbane, og de har da også en god midtbane og spillere med landsholdserfaring.
- Det skal vi bestemt være opmærksomme på, men Brøndby har også nogle punkter, hvor vi kan trykke dem, forudser træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker