Hvordan det i begyndelsen af sæsonen lykkedes for KIF Kolding at score 39 gange mod FCK Håndbold, stod og blafrede som noget af en gåde over Frederiksberg Opvisningshal lørdag eftermiddag.
For her kvaste hjemmeholdet fra FCK de danske mestre fra Kolding med cifrene 33-21 i semifinalen i landspokalturneringen, Nordea Cup. Det betyder, at årets pokalfinale bliver et anliggende mellem Bjerringbro-Silkeborg og FCK Håndbold. Det er FCK-herrernes første pokalfinale nogensinde.
Der var stort set ikke det element i kampen, som gæsterne fra Kolding kunne kigge tilbage på og være tilfredse med. Holdet manglede rytme i både forsvar og angreb. Defensivt var holdet blottet for aggressivitet og lod FCK's gode skytter komme alt for tæt ind under mål og afslutte. Der var ingen vilje til at lave returløb, og i angrebet blev der afsluttet dårligt og spillet alt for individuelt.
I den sidste havdel af anden halvleg var der deciderede opløsningstendenser at spore hos KIF Kolding, der famlede med at komme til fornuftige afslutninger over for et godt FCK-forsvar, som dannede grundlag for mange kontrascoringer til hjemmeholdet.
Pokalfinalen afvikles den 2. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker