Det er tilsyneladende forkert, når Kasi Groups Jesper Nielsen hævder, at han blev tilbudt kvindeholdet i FCK Håndbold, da han opkøbte københavnernes herrehold.
Sådan lyder meldingen fra FC Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, om det kvindehold, som trænes af Anja Andersen.
- FCK Damehåndbold og Anja-projektet kører vi videre. Det har været svært at køre to håndboldhold, så derfor er der fornuft i at holde sig til et, som vi vil gøre nu, siger Flemming Østergaard til B.T.
Fra den næste sæson eksisterer FCK Håndbold ikke længere under det navn, men kommer til at hedde AG København efter en sammensmeltning med AG Håndbold.
Holdet vil have danske profiler som Kasper Hvidt, Joachim Boldsen og Lars Jørgensen på holdet. Desuden røber Jesper Nielsen til Ekstra Bladet fredag, at landsholdsspilleren Mikkel Hansens skifte fra FC Barcelona til AG København også er på plads.
AG København skal primært have hjemmebane i Brøndby Hallen, men der vil også blive spillet kampe i Glostrup og Frederiksberg, hvor henholdsvis AG Håndbold og FCK Håndbold i dag har hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde