FCK må undvære forsvarsstyrmand i CL-udekamp
Andreas Bjelland er fortsat ikke klar efter sin skade. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Bjelland er ikke 100 procent klar og står over i FC Københavns udekamp mod Røde Stjerne.
FC København må undvære forsvareren Andreas Bjelland i tirsdagens Champions League-kvalifikationskamp mod serbiske Røde Stjerne på udebane.
Også midtbanespilleren Rasmus Falk er tvivlsom, men han er med i flyet til Beograd mandag formiddag.
Det fortæller manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
- Bjelland bliver desværre ikke hundrede procent klar, så han bliver hjemme. Falk har også problemer, men her er der en mulighed for, at han bliver klar, så han rejser med, siger Solbakken efter søndagens træning.
Mødet med Røde Stjerne er i tredje kvalifikationsrunde, og de to opgør afvikles de kommende to tirsdage.
Vinderen er klar til den afgørende playoffrunde, hvor FCK kan ende i et rent skandinavisk møde.
Således er Rosenborg en af FCK's mulige modstandere, når der trækkes lod mandag. Men før det kan blive aktuelt, skal det norske hold dog også vinde i tredje runde mod Maribor fra Slovenien.
De mulige FCK-modstandere i Champions League-playoff er desuden Young Boys fra Schweiz, Slavia Prag fra Tjekkiet samt vinderen af kampen mellem Apoel fra Cypern og Qarabag FK fra Aserbajdsjan.
Taber FCK sammenlagt til Røde Stjerne, venter playoffkampe til gruppespillet i Europa League.
FCK har fået en glimrende start på Superligaen. Søndag blev det til den fjerde sejr ud af lige så mange mulige, da Sønderjyske ude blev besejret med 2-1.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde