FCK må undvære svensk forsvarsklippe i seks uger
Per Nilsson er ikke til rådighed for FC København i de kommende seks uger, skriver forsvarsspilleren i en sms.
FC København bliver i de kommende uger tyndt besat i forsvaret.
Søndag måtte Per Nilsson udgå af FCK's kamp mod FC Nordsjælland med hvad, han selv fornemmede var en skade på det indre ledbånd.
Nu skriver den svenske landsholdsspiller i en sms til den svenske avis Expressen, at han næppe er tilbage på fodboldbanen lige foreløbig.
- Jeg vil skyde på, at jeg er ude i seks uger. Er det en meniskskade, så bliver det længere tid, skriver Per Nilsson til avisen.
Han bekræfter også, at det er 100 procent sikkert, at han går glip af Sveriges vigtige EM-kvalifikationskampe mod Rusland og Østrig i september.
Forsvarsalternativet Daniel Amartey, der dog i sin FCK-tid hovedsageligt har huseret på midtbanen, sidder ude med karantæne i de kommende to kampe, mens Kris Stadsgaard er skadet.
Derfor råder FCK kun over Mathias "Zanka" Jørgensen, Mikael Antonsson og uprøvede 19-årige Marcus Mathisen af spillere, som har sin naturlige position i det centrale forsvar.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub