FCK-målmand efter 0-2: Vi skabte for lidt
Foto: Andreas Hillergren/ Scanpix /Scanpix
Andreas Hillergren /Scanpix
To afslutninger af høj kvalitet gav Stuttgart en sejr på 2-0 i Parken mod FC København torsdag aften i Europa League.
FCK's målmand Kim Christensen mener da heller ikke, han kunne have stillet noget op, da Ibisevic headede bolden i mål, eller da Harnik sendte den direkte op i hjørnet.
- Jeg mener, jeg var rimeligt chanceløs, men det er en tom fornemmelse, vi står med, siger Kim Christensen.
- Vi ville gerne have haft meget mere ud af kampen, men når vi ikke formåede at score på de sporadiske småchancer, vi skabte, så bliver det jo sådan, lyder det fra målmanden, der har fået tjansen i Johan Wilands fravær.
Fra sin position i københavnermålet kunne han se, hvordan det kneb for holdkammeraterne at spille sig frem til de store åbne målchancer - når man ser bort fra den, Andreas Cornelius brændte i indledningen efter en tysk forsvarsfejl.
- Vi ville gerne have siddet meget mere på det, men Stuttgart havde åbenbart læst os meget godt i dag. Jeg havde håbet, vi kunne have tilspillet os lidt mere, specielt til sidst, da vi kom bagud, men det kunne vi altså ikke, konstaterer Kim Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde