FC Københavns Zdenek Pospech var glad for sit mål, som tirsdag aften gav de danske fodboldmestre en 1-0-sejr hjemme over Apoel FC i den afgørende play off-runde om at komme med i Champions League-gruppespillet. Til gengæld var tjekken meget skuffet over tilskuertallet på 16.260 i Parken.
- 16.000 tilskuere. Hvad sker der? Det er Champions League, vi spiller om, og vi møder et hold med en masse landsholdsspillere. Måske kender vores fans ikke modstanderen, men vi behøver stadig støtte fra dem i så vigtig en kamp, siger Zdenek Pospech til Ekstra Bladet.
Højrebacken har svært ved at acceptere tilskuertallet.
- Jeg forstår ikke, at så mange holder sig væk fra så vigtig en kamp, men det er jo deres valg. Jeg tror bare ikke på, at der kun kommer 16.000 tilskuere, hvis vi kommer i gruppespillet og trækker Real Madrid, Bayern München og Manchester United. Så skal der nok blive fuldt hus, men vi har bestemt også brug for tilskuernes støtte mod de hold, der måske ikke lyder af så meget, men som faktisk er ret gode, som cyprioterne var det, siger Zdenek Pospech.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker