FCK melder udsolgt af Bendtner-trøjer efter 17 timer
Nicklas Bendtner skiftede mandag fra Rosenborg til FC København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtners FCK-trøje er på under et døgn blevet meldt udsolgt i FCK's Fanshop.
Bendtner-feberen raser blandt FC Københavns fans.
Cirka 17 timer efter at tilgangen af Nicklas Bendtner blev annonceret af de forsvarende danske mestre kort før midnat mandag, melder klubben udsolgt af trøjer med angriberens navn og nummer på ryggen.
- Der har været kæmpe interesse for at sikre sig vores nye hjemmebanetrøje med Bendtner 32 på ryggen, hvilket har betydet at trøjen er udsolgt i alle voksenstørrelser.
- Der bliver arbejdet på højtryk, og trøjen er på lager i alle størrelser igen om 7-14 dage, siger Martin, butikschef i FCK Fanshop, på klubbens hjemmeside.
Det bliver ikke oplyst, hvor mange Bendtner-trøjer, der er blevet solgt.
Nicklas Bendtner har i første omgang fået en halv år lang kontrakt med FCK, der mandag hentede den 31-årige angriber i norske Rosenborg.
Ifølge BT har københavnerklubben ikke betalt noget for Bendtner, der længe har været uden for Rosenborgs trup uden udsigt til at vende tilbage.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde