FCK og AaB møder op til pokalkamp med voksende lazaret
FC Københavns Ragnar Sigurdsson, som fik krampe i Europa League-kampen hjemme mod Celtic, er den seneste spiller, der er ramt af en skade hos københavnerne. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
FC København gæster AaB uden otte spillere, der er ude med skader. AaB er også hårdt ramt inden pokalkampen.
William Bøving, Jacob Haahr og Alexander Hjælmhof.
FC København har været nødsaget til at udtage en trio af unge spillere til onsdagens kvartfinale ude mod AaB i den danske pokalturnering.
Det skyldes, at otte FCK-spillere i øjeblikket er ude med skader. Seneste skade har ramt den islandske stopper Ragnar Sigurdsson.
På FCK-skadelisten er derudover Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Robert Mudrazija, Viktor Fischer, Mikkel Kaufmann, Pierre Bengtsson og Dame N'Doye.
Heller ikke AaB møder op i stærkeste opstilling, da Jacob Rinne, Kristoffer Pallesen, Malthe Højholt, Frederik Børsting og Søren Tengstedt er ukampdygtige, mens Jores Okore sidder over.
AaB's Aramis Kouzine har endnu ikke modtaget sin arbejds- og opholdstilladelse og kan heller ikke spille kampen.
FCK og AaB mødte også hinanden i søndags i Superligaen. Her kom AaB bagud 0-3, men reducerede to gange og var til slut yderst tæt på at snuppe det ene point, men det endte med en FCK-sejr på 3-2.
AaB-træner Jakob Friis sagde efter søndagens nederlag, at han ville ændre på nogle ting i onsdagens pokalkamp.
- Det kan godt være, vi gør nogle ting, som kan fungere mod FCK. Jeg kunne godt tænke mig, at kampbilledet var som i de sidste 25 minutter i Parken.
- Vi har nogle justeringer, som vi overvejer, siger Jakob Friis.
FCK-træner Ståle Solbakken, som har en fortid i AaB som spiller, ser nordjyderne som et top-6-hold. Det er også akkurat AaB's aktuelle ligaplacering.
- Ja, absolut. AaB er et godt fodboldhold med mange gode individualister, og de er modige, siger Solbakken.
Onsdag pokalkamp i Aalborg fløjtes i gang klokken 18.30.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie