FC København spillede sig med maner op på førstepladsen i SAS Ligaen, da de danske mestre søndag ydmygede AGF med 5-0 hjemme i Parken. Især brasilianske Cesar Santín var afgørende for, at gæsterne blev sendt hjem til Århus med et ubehageligt nederlag. Den lille angriber scorede allerede i første halvleg et imponerende hattrick.
Århusianerne kom stærkt svækkede til hovedstaden og måtte undvære Jakob Poulsen og Benny Feilhaber på midtbanen, mens holdets topscorer, Peter Graulund, var ude med en diskusprolaps i nakken.
Skadesproblemerne kom med al tænkelig tydelighed til syne hos AGF, og holdets reserver formåede på ingen måde at matche de stærke københavnere.
Heller ikke Martin Jørgensen, der efter knap en times spil blev sendt på banen til comeback for AGF, kunne gøre noget for at rette op på det ydmygende resultat.
Den danske landsholdsspiller fik dog en flot modtagelse i Parken af især de mange AGF-tilhængere, der var rejst over Storebælt for at byde 34-årige Martin Jørgensen velkommen tilbage til dansk fodbold.
OB har henover vinteren indtaget duksepladsen i SAS Ligaen, men fynboerne spillede skuffende 2-2 med FC Midtjylland lørdag, og den gave var FC København ikke sen til at tage imod.
De danske mestre er nu et enkelt point foran OB på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde