Annonce
Sport

FCK er på randen af CL-exit efter City-opvisning i Parken

Magnus Mattsson udlignede til 1-1 for FC København i 1-3-nederlaget til de forsvarende Champions League-mestre fra Manchester City. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods debutantmål tabte FCK 1-3 hjemme til Manchester City i ensidig Champions League-ottendedelsfinale.

FC København får brug for et fodboldmirakel for at gå videre til kvartfinalerne i Champions League.

Den i forvejen vanskelige opgave i ottendedelsfinalen mod Manchester City er blevet næsten umulig, efter at turneringens forsvarende mesterhold tirsdag aften vandt 3-1 i Parken.

Undervejs i det på mange måder ensidige opgør udlignede FCK-debutanten Magnus Mattsson, men hverken han eller holdkammeraterne kan indvende noget mod kampens udfald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Returopgøret om tre uger i Manchester fremstår nu bare som en formalitet, begge hold skal have overstået midt i jagten på nationale mesterskaber.

Manchester Citys spillere blev mødt af en pibekoncert ved første boldbesiddelse, men FCK-fansene indså hurtigt, at det ville blive en hård aften for hals og stemmebånd, hvis den piften skulle vare opgøret igennem.

Da kampen var ovre, havde Pep Guardiolas mandskab haft bolden i 74 procent af tiden.

Gæsterne var kommet til København i gallaopstilling, og fra første færd blev FCK trykket langt tilbage i kalenderårets første betydende fodboldkamp på dansk jord.

Da Kevin De Bruyne efter hurtige kombinationer, et skærende løb og en hård afslutning scorede til 1-0 efter ti minutters spil, var det således Citys tredje store chance i kampen.

Målet lagde en dæmper på chanceskabningen, og FCK-forsvaret virkede i bedre balance, selv om City spillede bolden rundt efter behag.

FCK formåede sjældent at have mange sammenhængende afleveringer, men med lidt assistance fra Manchester City-keeper Ederson fik FCK udlignet ud af ingenting i det 34. minut.

Målmanden afleverede bolden ud i fødderne på Mohamed Elyounoussi. Selv om nordmanden i første omgang valgte den forkerte løsning ved at skyde på mål, havnede bolden for fødderne af Magnus Mattsson. På flotteste vis drejede han resolut bolden i mål og bragte tribunerne i ekstase.

Selv om temperaturen kun var lidt over frysepunktet, smed flere fans trøjen i ren eufori over udligningen.

De nåede at få trøjer og jakker på igen, inden de mentalt fik en spand kold vand ned ad ryggen lige inden pausen. Målscorer Mattsson var uheldig med at tackle bolden ind på Kevin De Bruyne, så den tilfældigt røg videre til Bernardo Silva.

Portugiseren opfangede hurtigt den farlige situation og dirigerede kuglen videre forbi Kamil Grabara.

Efter pausen var kampbilledet det samme, selv om FCK-træner Jacob Neestrup i perioder gik over til at spille med fem i stedet for fire i bagkæden.

Halvlegen virkede som et langt tilløb mod yderligere en City-scoring, men med årvågent forsvarsspil og flere fine redninger af Kamil Grabara så det længe ud til, at FCK ville holde differencen nede på et enkelt mål.

I tillægstiden gik forsvaret dog nærmest i opløsning. Først brændte en næsten anonym Erling Haaland to store chancer, og til sidst fik Phil Foden muligheden fra nært hold og scorede sikkert.

/ritzau/

  • Denmark. Champions League round of 16
    Magnus Mattsson udlignede til 1-1 for FC København i 1-3-nederlaget til de forsvarende Champions League-mestre fra Manchester City. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus og Villa Marina nærmer sig målstregen

Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Annonce
Annonce
Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million