Nogle gange kan man lige så godt sige det, som det er.
Den filosofi hylder FC Københavns norske landsholdsspiller Christian Grindheim, som torsdag aften var med til at tabe 0-3 ude til belgiske Standard Liege i Europa League-gruppespillet.
- Første halvleg var godkendt for vores vedkommende. Anden halvleg var skidedårlig, siger Christian Grindheim til Ekstra Bladet.
Stillingen var 0-0 efter de første 45 minutter, men i anden halvleg blev FCK fuldstændig kørt over af hjemmeholdet.
- Vi slår op i banen, da de kommer foran. Måske bliver vi en smule skræmte over at være bagud. Da var det pludselig os, der skulle jagte et mål, og det gik os på, vurderer Christian Grindheim.
Også kollegaen på midtbanen Claudemir er svært skuffet over nederlaget.
- De scorer et, to, tre mål lige sådan der - bang, bang, bang - og det er meget skuffende. Du kan godt kalde det et kollaps, siger Claudemir.
FC København er nummer tre i gruppe B med tre point efter to kampe.
Standard Liege og tyske Hannover 96 har begge fire point, mens Vorskla Poltava fra Ukraine er sidst uden point.
To hold går videre fra gruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker