FCK risikerer at miste Kacaniklic til januar
FC Københavns svenske lejespiller Alexander Kacaniklic er måske fortid i klubben et halvt år før tid.
Måske har den svenske midtbanespiller Alexander Kacaniklic spillet sin sidste kamp for FC København.
Svenskeren er i FCK på en etårig lejekontrakt fra Premier League-nedrykkerne Fulham, men London-klubben kan til januar hente Alexander Kacaniklic hjem et halvt år før tid.
- Vi er dialog med Fulham, men der er ikke nogen endelig konklusion. Bolden er ikke på vores banehalvdel, Fulham har frem til 1. januar til at beslutte, om de vil have ham hjem der, siger FCK-manager Ståle Solbakken til bold.dk.
- Det har hele tiden været aftalen. Da vi lavede aftalen, var det Felix Magath, der var manager, og nu er det en anden, så vi må bare vente og se, hvad der sker, siger nordmanden.
Solbakken vil gerne beholde Kacaniklic, hvis han kan.
Den svenske avis Expressen skriver fredag, at Fulham benytter sig af optionen på at hente Kacaniklic hjem i januar.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde