FC København vandt hele 6-0 på hjemmebane over FK Mogren i Champions League-kvalifikationens anden runde. Dermed bør det videre avancement være en realitet.
Enhver tvivl om FC Københavns videre deltagelse i Champions League-kvalifikationen burde være ryddet af vejen efter den første af to kampe mod FK Mogren onsdag aften. 6-0 lød de sikre sejrscifre på hjemmebane i Parken mod et svagt mesterhold fra Montenegro.
Allerede i første halveg dræbte FC København spændingen i kampen med en pauseføring på 3-0, og efter pausen blev ydmygelsen af FK Mogren blot total. Indskiftede Dame N'Doye udmærkede sig blandt andre med to træffere, mens Thomas Kristensen, Mathias "Zanka" Jørgensen, Ailton Almeida og Morten Nordstrand stod for de øvrige træffere.
Kampen var den første i FC Københavns march mod millionerne i Champions League. Går københavnerne efter planen videre oven på returkampen i Montenegro i næste uge, venter der stadig to spillerunder, inden kvalifikationen eventuelt er i hus. De danske mestre er seedet hele vejen frem til Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker