FCK sender Andreas Bjelland hjem til Lyngby på leje
Andreas Bjelland har spillet for FC København siden 2018. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas Bjelland vender tilbage til Lyngby på en lejeaftale, der gælder for den kommende sæson.
Andreas Bjelland vender "hjem" til Lyngby.
Torsdag skriver FC København på sin hjemmeside, at midterforsvareren i den kommende sæson skal spille i 1.-divisionsklubben på en lejeaftale.
Dermed vender Bjelland tilbage til Lyngby, som han fik sin fodboldopdragelse i og også er medejer af som en del af Friends of Lyngby, der i 2018 overtog klubben, da den var i store økonomiske problemer.
Bjelland spillede som professionel i Lyngby fra 2009 til 2011, hvor turen gik til FC Nordsjælland. Derefter blev det til ophold i hollandske Twente og engelske Brentford, inden han i 2018 vendte tilbage til Danmark for at spille for FCK.
- Min tid i FCK startede rigtigt godt, men det er ingen hemmelighed, at jeg gerne ville have spillet meget mere, end jeg har haft mulighed for, siger Bjelland på FCK's hjemmeside.
- Sådan er det nogle gange, og jeg har haft det rigtigt godt i hverdagen i klubben med staben og mine holdkammerater.
- De fleste ved, at Lyngby betyder meget for mig, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at bidrage til, at klubben snart er i Superligaen igen.
Lyngby rykkede i sidste sæson ud af landets bedste fodboldrække.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker