FCK sender Ragnar Sigurdsson til Rusland
FC København må undvære forsvarsspilleren Ragnar Sigurdsson i forårets superligakampe.
Den 27-årige islænding er ifølge københavnerklubben solgt til russiske FC Krasnodar, som allerede for en uge siden afgav et bud på spilleren.
Salgsprisen kendes ikke, men salget forventes ifølge en fondsbørsmeddelelse at påvirke årsresultatet med 22 millioner kroner i positiv retning.
Ragnar Sigurdsson kom til FC København i sommeren 2011 fra svenske IFK Göteborg i en handel, hvor københavnerne angiveligt betalte i omegnen af fem millioner kroner for den islandske landsholdsspiller.
Sigurdssons nye arbejdsgiver, FC Krasnodar, ligger på en aktuel niendeplads i den bedste russiske række.
Det er ikke første gang, at den russiske klub handler ind i Superligaen. I 2011 hentede Krasnodar Randers FC's angrebsprofil Yura Movsisyan
FC København oplyser, at Ragnar Sigurdsson nu er på vej til Rusland for at forhandle de personlige betingelser på plads.
Islændingen kom til FC København fra svenske IFK Göteborg i 2011. Han nåede at spille 70 kampe for hovedstadsklubben.
Ragnar Sigurdsson er indtil videre noteret for 33 kampe for det islandske landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned