FC København kommer ud på en noget nær umulig opgave, når holdet torsdag aften skal forsøge at vende et 1-3-nederlag hjemme mod Marseille til samlet sejr i den franske havneby.
Det mener de danske mestres cheftræner, Ståle Solbakken, der allerede efter den første kamp mod Marseille i Parken havde svært ved at få øje på FC Københavns chancer for videre avancement i Europa League.
- Det er en fjeldetape. Vi har et bjerg at bestige, og det kan man også se på det antal danske journalister, der er med hernede. Men vi gør et forsøg, siger Ståle Solbakken.
Nordmanden klynger sig dog til et lille håb og et stort minde fra netop Stade Vélodrome, hvor Marseille torsdag aften byder FC København op til dans.
- Det er miraklernes stadion for mig. Jeg var med, dengang Norge slog Brasilien her ved VM i 1998, forklarer Ståle Solbakken.
FCK-træneren sad for 12 år siden på bænken i hele Norges historiske sidste øjebliks 2-1-sejr over de dengang forsvarende verdensmestre.
Til kampen mod Marseille er der opstået tvivl om FC Københavns højre back Zdenek Pospechs deltagelse. Tjekken er tvivlsom til kampen, efter at han har fået et riv i en mavemuskel.
Hvis Zdenek Pospech ikke bliver klar til kamp, står valget som højre back mellem midtbanespilleren William Kvist og midterforsvareren Mathias 'Zanka' Jørgensen, forklarer Ståle Solbakken.
Det mulige fravær af Zdenek Pospech kan hæmme FC Københavns forsvar yderligere, efter at den rutinerede Ulrik Laursen i forvejen er ude af spillet med en skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker