De danske fodboldmestre fra FC København skal dyste med den franske klub Olympique Marseille i 1/16-finalen i Europa League. Det blev afgjort ved en lodtrækning fredag.
Det stod på forhånd fast, at FCK skulle op mod et af de seedede mandskaber, og ved lodtrækningen i Nyon blev det altså det sydfranske mandskab, der blev trukket op af bowlen af den tidligere tyske tankcenterforward Horst Hrubesch.
Marseille vandt i sidste sæson sølv i den franske liga, og holdet ligger i øjeblikket ligeledes på en andenplads. Marseille deltog i modsætning til FC København i Champions League i denne sæson, hvor holdet endte på en tredjeplads i en hård gruppe bag Real Madrid og AC Milan.
De to hold spiller første kamp i Parken den 18. februar, mens der er returopgør på Stade Velodrome i den franske havneby ugen efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde