FCK skal tage sig i agt for brasilianske kontraangreb
Jonathan Cafu - eller bare Cafu - var med til at volde Paris Saint-Germain problemer i december. Foto: AP/Michel Euler
AP/Michel Euler
FCK skal holde skarpt øje med Ludogorets' brasilianske hurtigløbere, advarer Ståle Solbakken.
Når FC København torsdag aften spiller den første af to kampe mod PFC Ludogorets fra Bulgarien, skal det danske mesterhold passe på ikke at blive taget på sengen af et kontraangreb med nogle af bulgarernes brasilianske hurtigløbere.
Det er nemlig Ludogorets' helt store styrke, siger FCK's manager, Ståle Solbakken.
- Det er et hold, som har stof offensiv styrke, særligt i kontraspillet. Her er de bedre end den europæiske mellemklasse
- De har skabt mange chancer mod alle hold, og de scorede to mål mod Arsenal, og de scorede mod Paris Saint-Germain ude og hjemme.
- De har overrasket positivt offensivt, men de er lidt uortodokse defensivt, og det kan vi måske udnytte, siger Solbakken.
- Det er et hold uden bulgarske profiler. Det er rumænere, brasilianere og hollændere, og de er gode, siger Solbakken
Nordmanden udpeger brasilianerne Cafu, Marcelinho og Wanderson som offensive trusler. Han forventer, de spiller tre af de fire forreste pladser hos bulgarerne.
- De har Cafu, som holder høj klasse. Han er en stjerne, og han skal nok spille angriber mod os. Han både hurtig og teknisk god. Marcelinho har mest spilforståelse af de tre, og Wanderson ligger et sted midt i mellem dem, siger Solbakken.
FCK tager hul på Alka Superligaens forårssæson med et opgør mod Brøndby på søndag. For Ludogorets gik ligaen i gang igen i weekenden.
Derfor er de to hold på samme stadie af sæsonen, og Ståle Solbakken forventer to tætte opgør mod bulgarerne.
- Det er tæt på 50/50, hvem der går videre. Umiddelbart er det en fordel for os, at vi spiller hjemme i den sidste kamp, men det hjælper jo ikke noget, hvis vi taber 0-4 først, siger nordmanden.
Torsdagens kamp begynder klokken 19.00 dansk tid.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker