Hvis FC København som forventet kvalificerer sig til tredje kvalifikationsrunde af Champions League, venter enten norske Stabæk eller KF Tirana fra Albanien.
Vejen til den fjerde og afgørende kvalifikationsrunde til Champions League går via Norge eller Albanien. Så meget står klart for de danske fodboldmestre FC København, som fredag fik delvist kendskab til sin modstander i tredje kvalifikationsrunde, og det bliver enten norske Stabæk eller albanske KF Tirana.
Det norske eller albanske møde forudsætter dog, at FCK som forventet forsvarer sin 6-0-føring fra den første kamp mod Mogren fra Montenegro i anden kvalifikationsrunde.
Stabæk står umiddelbart med de bedste kort til at avancere til et møde mod FCK, eftersom nordmændene fik 1-1 i den første kamp ude mod KF Tirana. De norske mestre har danske Christian Keller i truppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker