FC København behøvede ikke bruge mange kræfter for at vinde 2-0 over Randers FC i søndagens SAS Liga-kamp i Parken.
Ailton Almeida udnyttede sikkert kampens første chance, da han efter blot 58 sekunder stod helt fri efter et forfejlet Randers-forsøg på at trække offside, og så var kampen reelt afgjort.
FCK kunne herefter nøjes med at spille bolden sikket rundt, undgå at lave fejl og så ellers lukrere på det hurtige omstillingsspil. Det gav et par chancer før pausen, hvor især Zdenek Pospech på højrekanten var et godt offensivt kort. Scoring nummer to faldt kort efter pausen, hvor Ailton igen stod fri i feltet og fik bolden dirigeret i mål efter oplæg fra Atiba Hutchinson.
Et Randers FC-mandskab uden mod og selvtillid til at bygge spillet op forsøgte sig oftest med lange afleveringer frem ad banen. Men for det meste blev de fulgt op af dårlige tæmninger, manglende pres på forsvaret eller misforståelser i det opbyggende spil. I anden halvleg kom holdet dog længere frem på banen, men det skete først, da Ailton havde gjort det til 2-0. Og selvom Johan Wiland i FCK-målet fumlende måtte få hjælp af den ene opstander på et langskud fra David Addy, så var Randers FC langt fra point.
Med nederlaget er kronjyderne fortsat isoleret i bunden af SAS Ligaen, mens FCK med de tre point bevarer presset på topholdet OB.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker