FCK-spiller er blevet udskrevet fra hospitalet
Luther Singh har ikke haft den store succes, siden han kom til FC København. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Luther Singh har været indlagt siden i sidste uge, men er nu blevet udskrevet fra hospitalet.
FC København-spilleren Luther Singh er blevet udskrevet fra hospitalet.
Det oplyser Superliga-klubben på sin hjemmeside.
Den sydafrikanske fodboldspiller blev indlagt i sidste uge efter en periode med sygdom.
Det er ikke blevet oplyst, hvad Luther Singh har fejlet, men han er nu ved at komme til hægterne igen. I første omgang skal han være hjemme og bruge nogle dage på at komme sig helt, oplyser FCK.
- Det er planen, at han igen kan indgå i træningen med resten af holdet i løbet af den kommende uge, skriver FCK på sin hjemmeside.
FCK-cheftræner Jess Thorup forklarede søndag ifølge Ekstra Bladet, at han ikke forventer at kunne bruge Luther Singh resten af året.
Singh kom til FCK i sommer fra portugisiske Braga og skrev under på en kontrakt frem til sommeren 2025.
Indtil videre har skiftet ikke været den store succes. Det er blevet til syv indhop i FCK-trøjen, og offensivspilleren har fortsat ikke leveret mål eller oplæg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned