FCK-målmand Johan Wiland har allerede tjent mere end 450.000 kroner på deltagelsen i Champions League. Hvis det bliver til en sejr over Barcelona onsdag aften, kan den svenske målmand smide yderligere 84.000 kroner ind på bankbogen.
Ekstra Bladet beskriver tirsdag FCK-spillernes bonusordning i forbindelse med den store turnering. Og den viser, at det giver 9.000 kroner at være med i truppen til en Champions League-kamp, og at man kan score 75.000, hvis man starter inde, og holdet vinder.
Man får 50.000 for sejr, hvis man starter ude, men bliver skiftet ind og 25.000, hvis man sidder på bænken i hele kampen.
Samme differentiering er tilfældet ved uafgjort. Her giver det 30.000 at starte inde, 20.000 hvis man bliver skiftet ind og 10.000, hvis man sidder på bænken hele kampen.
Stamspillerne fik ifølge avisen 300.000 for at kvalificere sig, så det er på den måde, at eksempelvis en spiller som Johan Wiland snart nærmer sig en halv million kroner i bonus.
Anfører William Kvist vil ikke tale om konkrete beløb, men slår fast, at spillerne overordnet er tilfredse med deres aftale med klubben.
- Jeg synes, at niveauet afspejler vores præstationer, siger han om beløbene.
- Det er ikke sådan, at bonussen fylder sindssygt meget i forhold til en gennemsnitsløn i FC København, men vi har snakket med Michael Gravgaard (der var anfører, da holdet sidst var i Champions League, red.), som har fortalt, at niveauet er meget rimeligt, siger William Kvist.
Kvist har sammen med Hjalte Nørregaard været med til at forhandle aftalen på plads med sportsdirektør Carsten V. Jensen, og han kalder det et smertefrit forløb.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde