FC København har endnu muligheden for at spille sig i Champions League-gruppespillet, efter at holdet tirsdag aften tabte 1-2 ude mod norske Rosenborg.
Jesper Grønkjærs reducering fem minutter før tid gør en verden til forskel, vurderer FCK's sportsdirektør, Carsten V. Jensen.
- Et nederlag på 1-2 er klart bedre end at tabe 0-2, så det hele ændrede sig med den scoring, siger sportsdirektøren.
- Jeg konstaterer, at resultatet er til at leve med, og det er ikke umuligt. Vi er ikke meget dårligere stillet, end vi var før kampen, siger Carsten V. Jensen.
Begge hold skabte mange chancer i kampen, som med mere effektivitet kunne være endt med langt flere mål.
- Fra tilskuernes synspunkt var det en utroligt god kamp. Der var masser af chancer og godt spil, siger Carsten V. Jensen.
Returkampen bliver spillet på næste onsdag i København.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker