FCK stiller op med Bolaños mod Juventus
FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken, må undvære den formstærke angriber Igor Vetokele mod Juventus. Belgieren var meldt tvivlsom og nåede ikke at blive klar til kampen i Torino.
I stedet er der blevet plads til den offensive midtbanespiller Christian Bolaños, som skal være med til at skabe noget kreativt i FCK's angreb.
Der er også blevet plads til 21-årige Youssef Toutouh, som er tiltænkt en rolle som venstrekant på midtbanen.
Claudemir, som afsonede karantæne i søndagens 4-1-sejr hjemme over Viborg, er tilbage på den centrale midtbane.
Ved siden af Claudemir har Solbakken valgt Thomas Delaney. Han er kun et gult kort fra at få karantæne som den eneste i FCK-truppen.
Et gult kort mere vil i så fald betyde, at Delaney misser den sidste kamp i gruppespillet hjemme mod Real Madrid den 10. december.
Nicolai Jørgensen er også med og skal udgøre en trussel helt fremme i FCK-angrebet. Han scorede mod Juventus i 1-1-kampen i Parken.
Det er i øvrigt FCK's kamp nummer 141 i Europa, og det er dansk rekord. Brøndby har spillet 140 europæiske kampe.
FCK's startopstilling (4-4-2):
Johan Wiland - Lars Jacobsen, Olof Mellberg, Ragnar Sigurdsson, Pierre Bengtsson - Christian Bolaños, Claudemir, Thomas Delaney, Youssef Toutouh - Rurik Gislason, Nicolai Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde