FCK-stjerne fastholder nej til landsholdet
Den nybagte FC København-spiller Olof Mellberg står fortsat ikke til rådighed for det svenske landshold.
Det har den rutinerede midterforsvarer fastholdt over for Sveriges landstræner Erik Hamrén forud for tirsdagens landsholdsudtagelse i Stockholm.
- Jeg har talt med ham, og han har definitivt takket nej og sagt, at landsholdet er et overstået kapitel for ham, siger Erik Hamrén ifølge aftonbladet.se.
Landstræneren havde ellers håbet, at kunne kalde den 35-årige forsvarer til hjælp, efter at det svenske landsholds defensiv har været både usikker og hullet i den igangværende VM-kvalifikation.
Specielt 1-2-nederlaget til Østrig i juni var skuffende og medførte voldsom kritik af stopperparret Andreas Granqvist og Jonas Olsson.
Men det bliver altså ikke Mellberg, der skal sætte skik på det svenske forsvar, når svenskerne møder Norge i en venskabskamp i næste uge.
Stopperen, der netop er startet på en toårig kontrakt i FC København, bliver dermed stående på 117 landskampe for Sverige.
Heller ikke FCK's målmand Johan Wiland er at finde i den svenske landsholdstrup, hvor en tredje FCK'er, Pierre Bengtsson, udgør eneste Superliga-islæt.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro