FCK-stjerne rykker ind i bestyrelsen i B93
William Kvist træder ind i bestyrelsen i 2. divisionsklubben B93 ved siden af fodboldkarrieren i FC København.
FC Københavns midtbaneprofil William Kvist skal bijobbe som medlem af bestyrelsen i naboklubben B93.
Den 30-årige landsholdsspiller har i flere år studeret på Copenhagen Business School, og som et led i sin uddannelse skal han styrke 2. divisionsklubbens talentarbejde og relationen mellem FCK og B93.
- Det her er på mange måder den perfekte "sandbox" for mig i forhold til min uddannelse.
- Jeg havde egentlig overvejet at tage et semester eller to mere på CBS, men her kan jeg få noget praktisk erfaring med ledelse og bestyrelsesarbejde, siger William Kvist til FCK's hjemmeside.
- Det her er en stor mulighed for mig, og jeg kan give noget af den viden, jeg har fra FC København omkring talentarbejde og det sportslige videre til B93.
- Jeg er først og fremmest FCK-spiller, men det her er en unik mulighed for alle parter til at styrke den i forvejen gode relation mellem B93 og FCK - og ikke mindst talentarbejdet i København, som B93 altid har spillet en vigtig rolle i, siger han.
I FCK's trup har Mathias "Zanka" Jørgensen, Bashkim Kadrii og Youssef Toutouh en fortid i ungdomsafdelingen hos B93.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker