Lørdag var ikke de danske håndboldholds dag i Champions League.
Efter THW Kiels afklapsning af KIF Kolding med 38-23 tabte også FCK Håndbold på tysk jord, da HSV på hjemmebane vandt 33-25.
Erlend Mamelund blev topscorer for FCK med syv mål, mens danske Hans Lindberg nettede fem gange for HSV.
Dermed er FCK Håndbold endnu ikke matematisk sikret avancement til ottendedelsfinalerne af Champions League for herrer.
Holdet er fortsat placeret som nummer fire af de seks hold i gruppe C med seks point efter ni kampe.
I den sidste gruppekamp søndag den 7. marts skal FCK på hjemmebane møde Alingsås HK fra Sverige, der har fire point.
Eftersom FCK vandt det første indbyrdes møde i Sverige med 33-21, skal meget dog gå galt, hvis ikke det danske hold skal gå videre.
Hans Lindberg og HSV skal satse på at nå gruppens andenplads efter suveræne Ciudad Real fra Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde