FCK tager på træningslejr uden salgsklar Zanka
Mathias "Zanka" Jørgensen er formentlig snart fortid i FCK. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Mathias "Zanka" Jørgensen bliver hjemme fra FCK's træningslejr, da klubben snart forventer at sælge anføreren.
Tirsdag tager de danske fodboldmestre, FC København, på træningslejr i Østrig i ti dage som forberedelse til den kommende sæson.
Anfører Mathias "Zanka" Jørgensen er dog ikke med på turen, meddeler FCK på sin hjemmeside.
- "Zanka" deltager ikke, da det som tidligere oplyst forventes, at han forlader klubben denne sommer.
- Derfor var han heller ikke med, da landsholdsspillerne - efter en uges ekstra ferie - begyndte at træne med i går (mandag, red.), oplyser FCK.
27-årige Mathias "Zanka" Jørgensen har længe været meldt på vej væk fra FCK.
Forsvarsspilleren skiftede for fem år siden fra FCK til hollandske PSV, men to år senere returnerede han til FCK uden de store succesoplevelser i bagagen.
FCK's nyerhvervede tjekkiske midterforsvarer, Michael Lüfter, støder først til truppen, så han kan være med i den første træningskamp i Østrig, der spilles torsdag.
Michael Lüftner, som FCK har købt i Slavia Prag, har været med Tjekkiets U21-landshold til EM i Polen.
Her tabte tjekkerne blandt andet 2-4 til Danmark og sluttede sidst i gruppe C.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde