FC København var knusende overlegen i SAS Liga-kampen mod FC Midtjylland, og træner Ståle Solbakken tøvede ikke med at svare ja, da han blev spurgt, om 4-1-sejren var den hidtil bedste liga-kamp i sæsonen.
Men tankerne var så småt allerede fremme ved onsdag, hvor FCK skal ud i en skæbnekamp. Her gælder det returkampen i Champions League-kvalifikationen hos cypriotiske Apoel FC. Og der var et bestemt element, som københavnerne kunne tage med til ferieøen, mente Solbakken.
- Vi var mentalt stærke i dag og spillede med stor ro. Selv da FC Midtjylland reducerede til 1-2, stod vi solidt på banen og bevarede kontrollen. Og så havde vi et rigtig godt miks af hurtigt kombinations- og kontraspil og en fornuftig måde at flytte bolden på, lød det fra FCK-træneren,
Han forventer ikke noget stormløb fra den cypriotiske modstander på onsdag.
- De kommer ikke flyvende ud fra omklædningsrummet. Nærmere spiller de beregnende og med en kontrolleret offensiv, vurderede FCK-træneren efter sejren i Herning.
Sejrscifrene blev endda sat i relief af, at de forsvarende mestre måtte stille op uden de skadede topspillere Cesar Santin og Jesper Grønkjær.
- Cesar Santin var ikke i nærheden af at være klar til i dag, og det er umuligt at sige, om han bliver klar til onsdag. Det samme gælder for Grønkjær, lød det fra Ståle Solbakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie