Forslaget om et slutspil i SAS Ligaen faldt mandag til jorden, da klubberne ikke kunne blive enige.
Nu har FC København også trukket sit identiske forslag, som klubben oprindeligt stillede for at sikre debatten om ligastrukturen.
Forslaget kommer derfor ikke med på Dansk Boldspil Unions repræsentantskabsmøde på lørdag i Odense.
- Vi stillede forslaget, som var identisk med Divisionsforeningens, fordi Divisionforeningens bestyrelse havde sat nogle betingelser for at opretholde forslaget, og for at disse betingelser ikke skulle blokere for, at vi på SAS Liga-møderne helt frem til repræsentantskabet kunne have en debat om disse ting, siger Dan Hammer, administrerende direktør i Parken Sport & Entertainment.
Direktøren er tilfreds med den debat, der har været på møderne mellem SAS Liga-klubberne.
- Nu har vi haft den debat på op til flere møder med SAS Liga-klubberne, og dermed er formålet med vores ekstra opstilling af forslaget opfyldt. Derfor følger vi naturligvis Divisionsforeningen, når de trækker forslaget, siger Dan Hammer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet