FCK-træner efter sejr: Vi var i total kontrol
Mandag var FC Københavns træner, Ariël Jacobs, meget kritisk over sit holds indsats i 0-1-nederlaget ude til AC Horsens i Superligaen.
Torsdag aften var belgieren noget mere tilfreds efter endnu en udflugt til Jylland, der gav FCK en 3-0-sejr over Sønderjyske i pokalturneringen.
- Bortset fra deres stolpeskud i første halvleg, så var vi i total kontrol i samtlige 90 minutter, siger Ariël Jacobs til FCK's hjemmeside.
- Vi gjorde, hvad vi skulle. Danny Amankwaa bragte os foran på et flot mål før pausen, og efter pausen havde vi chancer til flere end de to mål, vi scorede, siger træneren.
Ariël Jacobs så den 18-årige angriber Danny Amankwaa udnytte sin første chance fra start i FCK-angrebet til at score kampens første mål i første halvleg.
Tidligt i anden halvleg fordoblede Cesar Santin føringen, før indskiftede Andreas Cornelius kom på måltavlen få minutter før tid.
- Det er klart, at det var dejligt og vigtigt med en sejr efter Horsens-kampen, så vi hurtigt fik styrket vores selvtillid, siger Ariël Jacobs.
Kampens første målscorer, Danny Amankwaa, var også tilfreds efter sin første kamp fra start for FCK.
- Det var en dejlig sejr, dejligt med 3-0. Jeg prøvede at gøre det så simpelt som muligt derinde, og jeg synes, at jeg spiller en solid kamp. Det er dejligt med et mål og en assist, siger Danny Amankwaa til TV3+.
FCK møder enten Brøndby eller Silkeborg i kvartfinalerne af pokalturneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker