FCK-træner holder N'Doye ude af startellever
FC Københavns ombejlede stjerneangriber Dame N'Doye er ikke med i truppen til onsdagens træningskamp mod Cercle Brugge.
Senegaleseren skulle ikke være skadet, og FCK-træner Ariël Jacobs fortæller, at han har tænkt sig at se bort fra topscoreren i startopstillingen, så længe der er uvished om, hvorvidt han bliver i klubben.
- Det er en svær situation. Ikke bare for trænerne men for hele holdet, så jeg holder ham ude. Jeg har talt med ham, og et eller andet sted træner han her i København, men kigger et andet sted hen.
- Så jeg håber for alle, at vi får en afgørelse så hurtigt som muligt, så det bliver afklaret, siger Ariël Jacobs til DR Sporten.
- Før der er klare signaler, er det ikke godt at have ham i startopstillingen, siger FCK-træneren.
Ariël Jacobs har fuld opbakning til den beslutning fra FCK's sportsdirektør Carsten V. Jensen.
- Vi er helt enige. Situationen omkring Dame N'Doye er afstemt med træneren, siger Carsten V. Jensen til tv-stationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker