FCK-træner om Europa League: Det er helt åbent
FC Københavns har ifølge Ariël Jacobs fortsat gode chancer for at avancere til forårets knockout-kampe i Europa League.
Før næstsidste gruppekamp ude mod norske Molde indtager FCK med fire point tredjepladsen i gruppe E med Stuttgart et point foran sig, mens Steaua Bukarest har 10 point.
- Jeg sagde før den første Molde-kamp, at alle hold var tætte, og at jeg forventede, at Stuttgart ville lægge sig i spidsen, mens de andre tre hold skulle kæmpe om andenpladsen.
- Tendensen er der, men det er Steaua i stedet for Stuttgart, der har taget teten. Med to runder igen tror jeg fortsat, at alt forbliver åbent, fastslår FCK-træneren til klubbens hjemmeside.
FCK kan stadigvæk selv afgøre holdets skæbne i Europa League, da man møder Steaua Bukarest i den sidste gruppekamp. Med to sejre i de sidste to kampe er københavnerne videre - med et lille forbehold.
Skulle Stuttgart torsdag aften slå Steaua vil det nemlig kræve, at FCK i den sidste gruppekamp i Parken slår Steaua med to mål, da rumænerne besejrede danskerne med 1-0 i holdenes første møde.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker