FC København burde ifølge træner Roland Nilsson have leveret en bedre afslutning på 2011.
Præstationen i torsdagens 0-1-nederlag i Parken til belgiske Standard Liege var ikke god nok.
- Vi skulle have gjort det meget bedre. Der var igen for mange individuelle fejl, blandt andet blev vi straffet ved deres mål, siger Roland Nilsson med henvisning til Sölvi Ottesens manglende indgriben ved belgiernes scoring.
Islændingen lod sig efter en halv time skubbe væk, da Standard Lieges Michy Batshuayi tog en aflevering med sig og gled af på FCK-forsvareren, hvorefter han udplacerede Johan Wiland i målet.
- Han vendte ind i banen, og det måtte han ikke få lov til i den duel.
- Efter pausen kom vi bedre i gang, men det var lidt stressende, fordi vi var bagud, mener svenskeren.
Ståle Solbakkens afløser godkender delvist sit første halvår i den danske mesterklub.
- Det er godkendt i Superligaen, men ikke i Europa. Vi har ikke været gode nok. Vi har manglet at spille som et hold.
- Jeg ved også af erfaring, at man bliver straffet for de mindste fejl i Europa, og det var også tilfældet i aften, siger Roland Nilsson.
Superligaens tophold vandt kun en enkelt af seks gruppekampe og sluttede som nummer tre i Europa Leagues gruppespil efter Standard Liege og Hannover 96, der er videre til forårets 1/16-finaler.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde