FC Københavns angribere viste skarphed, da FCK søndag vandt 3-1 ude over Lyngby.
Det var lige efter planen, forklarede FCK-træner Carsten V. Jensen, som havde set sit hold gå fra banen uden af score i de to foregående kampe.
- Vi fik skabt et antal chancer, som retfærdiggjorde, at vi scorede tre gange. Vi kunne også have lavet flere, men vi svigtede i den næstsidste aflevering.
- Men otte pænt store chancer til os og tre mål, det var tilfredsstillende, og det gjorde forskellen, siger Carsten V. Jensen.
FCK-træneren havde vist N'Doye og Santin tillid trods mere end 180 minutter uden FCK-scoringer, og det gav bonus mod Lyngby.
- Vi havde arbejdet med at få sat vores angribere mere i scene. Vi havde aftalt at være lidt mere direkte og angribe dem tidligt i vores boldbesiddelse. Og derved fik vi truet Lyngby mere, og det fik vi kapital af, siger han.
FCK fører Superligaen med tre point ned til FC Nordsjælland, som søndag vandt hjemme over bundholdet HB Køge.
FCK møder på torsdag Brøndby i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde