FCK-træner: Vi vandt et skridt i toppen

- Jeg er tilfreds med præstationen hele vejen igennem. Vi åbnede kampen godt og sad på stort set alt. Vi vandt alle nærkampe og nedfaldsbolde og satte gode angreb op. Vi dominerede de første 20-25 minutter.

- Brøndby kom bedre med ind i kampen, men vi forsvarede os godt. I anden halvleg åbnede vi godt igen og havde masser af gode angreb, siger Carsten V. Jensen.

- Jeg synes, vi spillede en rigtig god kamp. Jeg er glad på spillernes vegne. De leverede en god indsats, fastslår FCK-træneren.

Sejren betyder, at FCK fører Superligaen med seks point ned til FC Nordsjælland, som tabte ude til Sønderjyske tidligere torsdag.

- Vi har sat vores mål op for året, og dem kender alle. I dag tabte FCN et skridt, og vi vandt et skridt, og det er jo fint. Men der er en ny kamp på mandag.

- Det handler ikke om, hvordan stillingen er lige nu. Der bliver ikke uddelt pokaler nu, heller ikke hvis FCN havde vundet, og vi havde tabt.

- Så havde der nok været en anderledes stemning, men vi fokuserer på at levere en godt stykke arbejde. Jeg vil ikke fokusere på FCN, siger Carsten V. Jensen.

FCK møder på mandag AGF på udebane.

/ritzau/

FC Københavns træner, Carsten V. Jensen, var fornøjet over 3-1-sejren over Brøndby, som aldrig fik lov at komme ind og styre begivenhederne.

Offentliggjort Sidst opdateret