FCK-træner vil ikke tale guld: 39 point at spille om
FC Københavns træner Ariël Jacobs havde lidt af et stenansigt på, da han efter søndagens 4-1-sejr i Parken over FC Nordsjælland blev spurgt, om mesterskabet nu er afgjort.
FCK er nemlig hele 12 point foran FCN i toppen af Superligaen med 13 spillerunder til foråret.
- Der er stadig 39 point at spille om, så den næste kamp er den vigtigste. Jeg går ud fra, at OB vil vente på os, siger Ariël Jacobs med henvisning til forårets første kamp på udebane i Odense.
- Som træner skal man tænke langsigtet, kortsigtet og midt imellem. Men som spiller skal man kun tanke på næste kamp. Det er det vigtigste, fastslår FCK-træneren, der naturligvis er tilfreds med søndagens overbevisende sejr.
- Hvis man vinder hjemme mod den nærmeste udfordrer, så skal man ikke være utilfreds. Som i alle andre kampe, så lærer man nogle ting, som vi kan tage med, når vi starter op til januar, siger FCK-træneren.
Ariël Jacobs vil hellere tale om vinterpausen end mesterskabskampen.
- Endelig får vi tid til at træne. Frem til nu har vi ikke trænet - det kan lyde mærkeligt, men sådan er virkeligheden. Når man spiller kamp to gange om ugen, så skal man komme sig fra første kamp i en eller to dage.
- Som træner arbejder man faktisk mere med de spillere, der ikke spiller så meget. Sådan har det været.
- Vi har ikke haft mulighed for at arbejde med de ting, vi vil. Jeg er glad for, at vi i januar får mulighed for at arbejde med ting, som holdet mangler for at udvikle sig - individuelt og kollektivt, siger Ariël Jacobs.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned