Med en sikker 3-1-sejr over OB i Odense er FC København tilbage på rette spor i Superligaen efter tre kampe uden sejre.
Sejren vækker glæde i FCK-lejren, men ifølge midtbanespilleren Thomas Kristensen er der fortsat noget at arbejde med.
- Sejren gør ikke, at vi læner os tilbage og er tilfredse. Vi skal stadig arbejde stenhårdt og have respekt for situationen. Vi spiller mange kampe for tiden, så der er ikke meget tid at træne i, men vi kæmper med det, siger Thomas Kristensen.
Han er klar over, at der altid er pres på FC København, og at der derfor ikke skal mange nederlag til for, at der er kritik af holdet.
- Vi har vænnet os til det. Det er sjovere at vinkle negativt på os, fordi vi var så suveræne sidste år.
- Men vi fokuserer bare på at vinde fodboldkampe og lader os ikke gå på af det. Det er mere medierne, der går op i det, siger Thomas Kristensen.
Træner Roland Nilsson er også tilfreds med sejren over OB.
- Alle sejre er vigtige, men det er selvfølgelig vældig godt at vinde igen efter pokalsejren over Brøndby.
- Det viser, at vi er på rette vej. Vi har fundet tilbage til vores solide spil, så vi ikke stresser, selvom vi ikke har bolden, siger Roland Nilsson.
Cheftræneren måtte skifte Sölvi Ottesen ud undervejs i kampen, da islændingen fik et slag under sit knæ. Skaden er dog ikke alvorlig, og Ottesen forventes klar til kamp i Europa League i midtugen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde