7000 tilhængere af FC København vil være på tribunerne, når de danske mestre onsdag træder ind på Camp Nou for at møde FC Barcelona i Champions League.
En opbakning, der er så stor, at det kan få betydning for københavnernes chancer.
- Det er helt fantastisk. Det er imponerende, at der kommer så mange for at støtte os og nyde oplevelsen sammen med os, siger Martin Vingaard, mens han står på den berømte bane, hvor tribunerne med næsten 100.000 siddepladser tårner sig op omkring ham.
- Vi er glade for al den opbakning, vi kan få, og så kan vi forhåbentligt flytte lidt bjerge sammen, siger kantspilleren.
Venstrebacken Oscar Wendt, der formentlig kommer til at spille over for verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, håber, at de danske tilhængere kommer til at larme, når det går løs.
- Jeg håber, at de råber og skriger. Jeg synes, det er fantastisk, at der kommer så mange herned. Hvis jeg var dansker - og ikke spillede fodbold - så ville jeg også tage herned for at se kampen, siger Wendt.
- Al støtte gør os bare bedre, fastslår svenskeren, mens øjnene skuer ud over det enorme stadion.
Da FC København i sidste spillerunde vandt over Panathinaikos i Athen, var der blot et par hundrede FCK-tilhængere på plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde