De normalt så suveræne danske mestre fra FC København er uden sejr i over en måned, inden holdet torsdag aften møder Brøndby i 1/8-finalen i pokalturneringen.
Efter fem mislykkede forsøg i træk i Superligaen og Europa League skal der derfor en sejr ind på kontoen, hvis FCK-spillerne ikke skal glemme vindermelodien og samtidig undgå, at ordet "krise" tages i brug.
- Det er længe siden, at vi har sunget sejrssangen sidst, konstaterer FCK's Lars Jacobsen.
- Vi prøver på at få afsluttet den her stime så hurtigt som muligt. Det er den bedste medicin. Kan vi vinde mod Brøndby, er det hurtigt glemt, at vi ikke har vundet fem kampe i træk, siger Lars Jacobsen.
Cheftræner Roland Nilsson understreger, at det nuværende FCK stadig er et nyt hold efter de mange udskiftninger i sommerens transfervindue, og derfor vil man opleve negative udsving i løbet af en sæson.
- Vi fortsætter med at arbejde med tingene, og vi ved, at med et nyt hold går det op og ned.
- Vi repeterer de vigtige ting i vores spil, og på det mentale plan minder vi os selv om, hvad vi kan og hvad vi skal gøre for at komme tilbage til vores normale niveau, siger Roland Nilsson.
Midtbanemanden Thomas Kristensen påpeger dog, at kampen mod Brøndby ikke skal tages ekstra alvorligt, fordi FCK ikke har vundet i de seneste fem kampe.
- Vi har selvfølgelig respekt for, at vi har tabt nogle kampe, men vi arbejder mere på at dygtiggøre os hele tiden, for det er jo ikke sådan, at vi skal vinde mere, fordi vi har tabt. Vi vil jo hele tiden vinde, siger Thomas Kristensen.
FCK møder Brøndby klokken 20 torsdag aften i Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned