Lyngby Boldklub skal i foråret forsøge at kravle over nedrykningsstregen i Superligaen, og til den svære mission får bundholdet nu hjælp fra midtbanespilleren Martin Bergvold fra FC København.
Den tidligere udlandsprof i italienske Livorno lejes ud til Lyngby for resten af sæsonen, og den nyhed glæder Lyngby-træner Niels Frederiksen.
- Med tilgangen af Martin Bergvold har vi fået en midtbanespiller, der har store kvaliteter i boldbesiddelsen og en god spilforståelse. Men derudover er Martin også en aggressiv presspiller, der kan erobre bolde på midtbanen, siger han i en pressemeddelelse.
27-årige Bergvold er blot reserve i FCK, hvor han stort set ikke er blevet brugt i denne sæson, Men det kan være en fordel for Lyngby, vurderer Niels Frederiksen.
- Når Martins fodboldmæssige kvaliteter kombineres med hans sult efter mere spilletid, er jeg sikker på, at Martin vil blive et stort aktiv for truppen i forårets vigtige kampe, hvor han også kan bidrage med rutine på et forholdsvist ungt mandskab, siger træneren.
Bergvold selv ser frem til mere spilletid og til at hjælpe Lyngby, der har seks point op til en redning.
- Lyngby vil gerne have bolden og spille teknisk betonet fodbold, og det passer fint til mine kvaliteter.
- Samtidig ser jeg frem til forhåbentligt at få mere spilletid, end der lige nu var udsigt til i FCK, og derigennem hjælpe Lyngby til at få de nødvendige point i foråret, så vi kommer op på den rigtige side af stregen, siger Bergvold.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde