FCK'ere: Det bliver svært at overgå 2016
FCK spillede i september 1-1 på udebane mod FC Porto i Champions League efter en udligning af Andreas Cornelius. Foto: AP/Paulo Duarte
AP/Paulo Duarte
FCK tager torsdag hul på 2017 i Europa League. Det er første skridt på vejen mod at overgå et fænomenalt 2016.
Mesterskab, pokaltitel, Champions League-kvalifikation, ubesejret efterår i Superligaen og avancement til Europa Leagues 16.-delsfinale.
Succeserne stod i kø for FC København i kalenderåret 2016, og to af klubbens landsholdsspillere ved, at det bliver svært at overgå succesåret, selv om man gerne gør forsøget.
- Vi har haft et 2016, som var mere end fantastisk. Det var ekstraordinært på alle mulige måder. Vi manglede kun at gå videre i Champions League, før det havde været et år, vi næsten ikke kunne kopiere, siger William Kvist.
- Det bliver nok svært at få 2017 til at blive lige så godt som 2016. Det kan godt blive et år, hvor vi vinder, det vi skal vinde, men det ikke er lige så godt som sidste år, siger han.
2017 begynder for alvor for danmarksmestrene torsdag, når klubben møder PFC Ludogorets i Europa Leagues 16.-delsfinale i Sofia.
Angriberen Andreas Cornelius var et af symbolerne på FCK's succes i 2016. Med 12 mål i efteråret var han med til at sikre point både nationalt og internationalt.
Han håber, at både han selv og klubben kan finde samme niveau efter to måneder uden betydende kampe.
- Det bliver svært at overgå 2016, men vi rammer forhåbentlig noget lignende. Det tror jeg godt, at vi kan.
- Vi starter her i Bulgarien, hvor vi kan skabe historie ved at gå videre. AaB gik engang videre, og vi må jo forsøge at nå længere end dem, siger Andreas Cornelius.
Han kan godt leve med, hvis 2017 "bare" tangerer 2016.
- Selvfølgelig vil vi gerne udvikle os og blive bedre, men hvis vi vinder mesterskabet, pokalturneringen og kommer i Champions League, så tror jeg også, vi er meget glade om et år, siger Cornelius.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker