En fodboldkamp varer 90 minutter, men FC København skulle blot bruge 15 minutter på at slå AC Horsens i Superligaen.
En af årsagerne er det ekstra tempo og den hurtigere boldomgang, som københavnerne har fået i forbindelse med deltagelsen i Champions Leagues gruppespil.
Det mener Martin Vingaard, der efter et kvarter scorede til 2-0 i sejren på 4-0.
- Vi kan bruge tempoet fra Champions League i vores aggressive løb, presspil og boldomgang. Det varede 20 minutter mod AC Horsens, og derfra tog vi den på cruise control, siger Martin Vingaard.
FCK-træner Ståle Solbakken har samme vurdering, men nordmanden mener også at deltagelsen i det europæiske gruppespil har slidt på københavnerne.
- Vi spiller i et tempo, som de andre hold har svært ved at følge med i, når vi rammer tempoet fra Champions League.
- Omvendt så er der måske nogle af mine spillere, der er mærket mentalt og fysisk af kampene i Europa, siger Solbakken.
Netop derfor glæder FCK-træneren sig over, at der de to næste uger ikke venter nogen midtugekamp i pokalturneringen, Ekstra Bladet Cup, eller Champions League.
- Det betyder, at alle spillere får mulighed for at bygge sig op på 100 procent og afslutte sæsonen i samme stil, siger Solbakken.
FCK topper suverænt Superligaen med 41 point efter 15 spillerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde