Brøndbys Mike Jensen var en upopulær mand efter søndagens 1-1 kamp mellem FCK og Brøndby. Ifølge Ekstra Bladet råbte den unge Brøndby-spiller både "bøssekarl", og "du fejler ikke en skid" til FCK-målmand Jesper Christiansen, da de målmanden lå alvorligt skadet.
Avisen skriver også, at FCK-formand Flemming Østergaard efterfølgende havde fat i Mike Jensen og omtalte ham som en "hjernedød kamel" i spillertunnelen under Parken.
- Flemming skal bare piske en stemning op. Det kan godt være, at han er skuffet over resultatet, men han skal ikke lade det gå ud over mig, siger Mike Jensen, der hævder, at han blot sagde "kom nu op" til Jesper Christiansen.
- Uanset hvad de mener, at jeg skulle have sagt, så bliver der sagt værre ting derinde i løbet af kampen, siger Brøndby-spilleren, der er ked af, at landsholdsmålmanden blev skadet.
- Men det hører med til fodbold, at der bliver sagt ting inde på banen. Hvis Jesper ikke kan tage det, så er det hans problem. Så skulle han måske ikke spille fodbold, lyder det fra Mike Jensen.
Målmandstræneren i FCK, Per Wind, ville i modsætning til Flemming Østergaard godt fortælle til Ekstra Bladet, hvad han synes om Mike Jensen.
- Ikke nok med at Jesper skal kæmpe med voldsomme smerter. Han bliver oven i købet svinet til af den dumme knægt til Mike Jensen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde