FCK's guldtræner: Jeg overtog et traumatiseret hold
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix
Liselotte Sabroe /Scanpix
FC Københavns nykårede mestre har ifølge træner Ariël Jacobs været på en lang rejse, før det søndag lykkedes at sikre DM-guldet.
Den belgiske træner fortæller, at han overtog et mærket hold, da han sidste sommer tiltrådte i FCK.
- Jeg er glad og lykkelig. Jeg synes, at det er en stor belønning.
- Jeg kunne mærke, da jeg begyndte i FCK, at der i de første uger var et traume efter sidste sæson, hvor holdet tabte mesterskabskampen til FC Nordsjælland, siger Ariël Jacobs efter 0-0-kampen på Brøndby Stadion.
- Den måde, spillerne optrådte på frem til december og skabte et spring på 12 point, var godt gået.
- Omkring påske var vi ikke så overlegne, og FC Nordsjælland viste, at de var en god konkurrent, da de sørgede for at skabe spænding. Men vi bevarede nerverne i ro til det sidste, siger FCK-træneren med et stenansigt.
- Når vi slutter 10 point foran FCN (der mangler endnu tre spillerunder, red.), så viser det, at vi fortjener mesterskabet, tilføjer belgieren, der ikke ligner en mand, der lige har vundet guld.
Det var heller ikke særlig specielt for Ariël Jacobs, at klubbens 10. mesterskab blev sikret hos de evige rivaler fra Brøndby.
- Det er ikke specielt. Vi var nået et punkt, hvor vi kunne sikre mesterskabet fire kampe før sæsonslutningen. Uanset hvad, så var det vigtigste, at vi fik det mesterskab.
- Vi kunne nøjes med et enkelt point, men vi gik efter tre. Man kan ikke bare spille efter et, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker