Det var på papiret to jævnbyrdige hold, der søndag tørnede sammen i Farum Arena, da FCK's håndboldherrer havde besøg af Croatia Zagreb i Champions League. Og det kunne man se - med 30 sekunder igen stod de to hold helt lige, men det var alligevel gæsterne, der skuffende og meget symptomatisk for kampen løb af med sejren på 29-28.
Holdene fulgtes fint ad det meste af kampen, men FCK-løverne havde generelt problemer med at holde de stærke zagreb-spillere - særligt den gennembrudsstærke Ivano Balic og den hårdtskydende Kiril Lazarov. Det blev heller ikke hjulpet på vej af hjemmeholdets fragmenterede angrebsspil og en halvlunken præstation af målmand Kasper Hvidt, især før pausen.
Med 10 minutter tilbage af første halvleg blev Hvidt skiftet ud med norske Steiner Ege, som leverede en brav indsats. Kampens store lyspunkt var for FCK den sikre fløjspiller Tommy Atterhäll, der satte den ene kasse ind efter den anden. Ved pausen stod det 18-15 i Zagrebs favør.
FCK fik hentet føringen efter pausen og fik udlignet til 28-28. Med få sekunder igen snuppede Steinar Ege en svær bold, men riposten røg i de forkerte hænder, og kroaterne scorede efterfølgende. Selvom FCK fik givet bolden hurtigt op og fik bolden i mål, var det for sent, for tiden var løbet ud, da bolden passerede målstregen.
Nederlaget til FCK sender klubben ned på en fjerdeplads i puljen - dog stadig med gode chancer for at komme videre til næste runde i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde