FCK's sydafrikanske nyindkøb er blevet indlagt
Luther Singh skrev i sommer under på en fireårig aftale med FC København, men han har endnu sit gennembrud til gode. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Luther Singh er efter et sygdomsforløb blevet indlagt på et hospital, oplyser FC København.
FC Københavns Luther Singh er "efter et sygdomsforløb" blevet indlagt på et hospital.
Det skriver Superliga-klubben på sin hjemmeside.
- Singhs sygdomssymptomer tiltog, mens resten af holdet var i Grækenland til kampen mod Paok, og derfor er han blevet indlagt til observation og yderligere test, skriver FCK uden at oplyse yderligere om sygdommen.
Singh kom til FCK i sommer fra portugisiske Braga og skrev under på en kontrakt frem til sommeren 2025.
Indtil videre har skiftet ikke været den store succes. Det er blevet til syv indhop i FCK-trøjen, og offensivspilleren har fortsat ikke leveret mål eller oplæg.
Efter kampen mod Brøndby 24. oktober forklarede cheftræner Jess Thorup, at Singhs form skal bygges ordentligt op.
- Det var på baggrund af, at jeg har haft nogle snakke med Luther efter de sidste par kampe. Vi blev enige om, at nu trækker vi lige stikket. Vi har sagt, at nu skal vi gøre noget ved det her, så det ikke bliver noget halvt. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi får det her til at blive helt, sagde Thorup.
Siden har Singh ikke været med i holdets kamptrup.
FC København vandt torsdagens udekamp mod Paok med 2-1 og fører sin Conference League-gruppe. I Superligaen ligger københavnerne på førstepladsen før søndagens udekamp mod Silkeborg.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker